Marathonudstyr

Råd og udstyr, der gør maratontræningen nemmere

Det kan måske føles som en noget nær umulig opgave at skulle træne sig op til at løbe maraton, et halvmaraton eller et andet længere løb – særligt, hvis man på nuværende tidspunkt ikke er den store motionist og dermed nærmest skal starte helt fra bunden. Men frygt ej, der er hjælp at hente, og vejen til målstregen er ikke helt så lang, som du måske føler det lige nu.

Kom ind i en god rutine

Det kan være en stor hjælp for mange at udarbejde et skema for sin træning. Skriv præcis, hvilken form for træning du vil lave den pågældende dag, og hvor lang tid det skal vare, eller hvor langt du skal løbe. Mange oplever, at det bliver nemmere at komme i gang, når man har skrevet det ned og dermed lovet sig selv, at man skal. Med et træningsskema sikrer du dig også, at du har afsat den nødvendige tid imellem dine andre daglige gøremål. Et andet godt råd er at investere i et pulsur og gerne en løbeapp, så du hele tiden kan følge med i dine fremskridt. Det gør træningen mere motiverende, at man har konkrete beviser for sine forbedringer.

Når man snakker rutine, gælder det selvfølgelig også en rutine i din kost. Du kommer naturligvis ikke langt med din træning, hvis du hver aften fylder dig med slik og sovs. Overvej også, om du har brug for ekstra kosttilskud såsom protein, der hjælper dine muskler til at restituere.

De rigtige løbesko

Dine løbesko skal gerne skiftes ud hvert andet år – og oftere, hvis du er en aktiv løber. Grunden er, at løbesko bliver stivere med tiden, og affjedringen holder op med at virke. Dette kan give unødvendige ømheder i benene og direkte smerter i hoften og hofteskålen, fordi du ikke lander blødt nok på foden – i værste fald får du længerevarende skader. Sørg også for, at dine sko passer til netop din fod; at den har den nødvendige svangstøtte, hvis du har behov for det osv. Ja, skoene er en essentiel del af dit løbeudstyr, og dem må du aldrig gå ned på.

Løb i det danske vejr

Man kan have rigtig gode intentioner om at tage ud at løbe – lige indtil man kigger ud og opdager, at det pisser ned. Da det tager mange måneder at træne op til et maratonløb, kan du umuligt undgå at ramme ind i disse velkendte danske regnvejrsdage. Hvis det ustadige vejr slår dig ud af din rutine, kan det være, du bør kigge efter et tørt alternativ. Selvom løbemaskiner ikke træner dig 100 %, som løb udendørs gør, er det alligevel et godt redskab, hvis alternativet var, at du slet ikke fik løbet. Du kan naturligvis tilmelde dig et fitnesscenter, men har du plads i hjemmet, kan du også investere i dit eget løbebånd – så sparer du også transporttiden til og fra centeret, og du får mere tid til andre vigtige ting i din hverdag.

Styrketræning er vigtigt for din præstation

Mange løbere har ud over konditræningen også fokus på at styrke sine ben. Og mens styrketræning er vigtigt for ens præstationer, bliver særligt et område typisk negligeret: Mavemusklerne. Mavemusklerne – nærmere bestemt mellemgulvet – spiller en vigtig rolle i forhold til din vejrtrækning. Musklerne i mellemgulvet bliver også kaldt åndedrætsmusklerne, og de er forbundet til dine lunger. Disse muskler kan betragtes som motoren, der får dine lunger til at udvide sig og til at trække sig sammen. Jo mere du træner mellemgulvsmusklerne, jo bedre bliver du til at udnytte din fulde lungekapacitet, så dine muskler og organer bliver iltet mere effektivt. Der er naturligvis mange måder, du kan styrketræne på, og der er utallige maskiner, der kan hjælpe dig med at få det bedste ud af din tid i træningstøjet.

Skal du for alvor i gang med at træne op til et maraton, kan du desuden spare penge på dit træningsudstyr med en rabatkode til apuls.dk. På siden finder du alverdens professionelt træningsudstyr, træningsmaskiner og –bænke samt kosttilskud og meget andet. Så er du et skridt tættere på målstregen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *