Grej til loebeturen

Tips til hvad du kan have med på løbeturen

Er du en habil løber? Eller er du netop begyndt at løbe? Det kan også være, at du overvejer snart at begynde. Uanset hvad er den nedenstående liste til dig, der er nysgerrig på, hvad der kan være smart at medbringe på løbeturen. Der vil både være gode råd at hente, hvis du blot er ude på kortere ture på 5-10 km, men også hvis du er langdistanceløber og derfor løber 20-30 eller flere km.

  1. Pulsur

Et pulsur kan mange ting. Det kan måle din puls – sjovt nok – men derudover kan det faktisk også måle antal forbrændte kalorier, antal kilometer løbet, tiden pr. kilometer, antal skridt og meget mere. Et pulsur kan derfor være en sjov gadget at medbringe på løbeturen, idet det udover at tracke dine resultater også bidrager til motivationen, fordi du for hver løbetur kan sammenholde og sammenligne.

  1. Svedtransporterende tøj

Det giver nok sig selv, men ikke desto mindre kommer det på listen ganske enkelt grundet vigtigheden. Ofte er løb rigtig hårdt, hvorfor man vil være våd af sved efter få kilometer. Hvis du ikke er interesseret i at blive kold og gerne vil kunne tørre hurtigt, så kan svedtransporterende tøj være en rigtig god investering. Du kan i samme ombæring overveje ting som løbehue, løbehandsker og andre ekstra ting, til når vejret er køligt eller dårligt.

  1. Musik

Studier har vist, at mange individer præsterer op til 20% bedre, når de har musik i ørerne, så hvorfor ikke tage musikken med på løbeturen? Ledninger er besværlige og hører fortiden til, og derfor er det godt, at trådløse headsets kun bliver bedre og bedre og ikke koster alverden. Det er nemt og bekvemt at koble til telefonen, og før du ved det, drøner du af sted med musik i ørerne. Typen af musik, der motiverer lige netop dig, kan være alt fra country til heavy rock, hvorfor vi anbefaler, at du inden den første løbetur bruger en halv time på at oprette en spilleliste med et udbud af sange, som kan sikre, at du føler dig oplagt og motiveret under hele løbeturen.

  1. Solbriller

Solbriller kan være helt umulige at undvære, hvis du løber om sommeren. Det er hårdt for både øjnene og hovedet, hvis solens stråler er skarpe. Der er få ting som en omgang hovedpine, der kan ødelægge løbeglæden. Find derfor et par gode kvalitetssolbriller, der sidder godt på hovedet. Et eksempel kunne være Wiley X Saint fra vandfilter.net, hvor glasset indeholder en bestemt teknologi, der sikrer 100% polarisering og samtidig en fantastisk optisk klarhed. Du bliver med sådan et par sikret fuldstændig mod farlige UV-stråler, og glassene er tilmed udstyret med en vandafvisende coating, sådan at eventuelle vand- eller sveddråber ikke sætter sig som pletter.

  1. Refleksvest

En refleksvest er ikke til at undvære, hvis du løber i de sene aftentimer eller tidlige morgentimer. Det er enormt vigtigt, at bilisterne kan se dig, for intet er mere ubehageligt end en løber eller cyklist, der pludselig dukker op ud af mørket. Gør derfor både dig selv og dine medmennesker en tjeneste og køb en refleksvest.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *